Boligsufficiens

Kort fortalt

Boligsufficiens handler om, hvor meget bolig der er nok til at understøtte et godt liv, og hvordan vores boligbehov kan dækkes med et mindre forbrug af areal, materialer og energi.

Atterhjem bruger boligsufficiens som dansk betegnelse for det internationale begreb housing sufficiency.

Sufficiens handler ikke nødvendigvis om at bo småt. Det handler om at se på både mængden og kvaliteten af bolig og spørge, om vores behov kan dækkes bedre med de kvadratmeter og bygninger, der allerede findes.

FN's klimapanel, IPCC, definerer sufficiens som tiltag og hverdagspraksisser, der undgår efterspørgsel efter blandt andet materialer, energi, jord og vand, samtidig med at et ordentligt liv sikres inden for planetens grænser.

På boligområdet kan det blandt andet handle om bedre udnyttelse af eksisterende bygninger, genbrug af tomme eller underudnyttede bygninger og tilpasning af boligens størrelse til husstandens skiftende behov.

Boligsufficiens handler ikke om mindst muligt. Det handler om, hvad der er nok.

Fra effektivitet til sufficiens

Den grønne omstilling af vores boliger har længe haft stort fokus på effektivitet: bedre isolering, lavere energiforbrug, varmepumper og mere effektive teknologier.

Det er fortsat vigtigt. Men sufficiens stiller et spørgsmål, der kommer før effektiviteten:

Hvor meget bolig har vi egentlig brug for?

FN's klimapanel, IPCC, arbejder med den såkaldte SER-tilgang: Sufficiency, Efficiency, Renewables:

Sufficiens handler om selve behovet: Hvor meget plads, energi og materiale har vi brug for?

Effektivitet handler om, hvordan dette behov kan dækkes med færre ressourcer, fx gennem bedre isolering og mere energieffektive installationer.

Renewables, eller vedvarende energi, handler om at dække det resterende energibehov med energikilder som sol og vind frem for fossile brændsler.

Rækkefølgen er vigtig. En bolig kan være både energieffektiv og forsynet med vedvarende energi, men hvis den samtidig er meget stor, kræver den stadig mere areal, flere byggematerialer og typisk mere energi end en mindre bolig med samme kvaliteter.

Man kan derfor spørge:

Sufficiens: Hvor meget har vi brug for?
Effektivitet: Hvordan kan vi bruge færre ressourcer på det?
Vedvarende energi: Hvordan kan det resterende energibehov dækkes med mindst mulig fossil energi?

Boligsufficiens flytter altså blikket fra kun at spørge, hvordan vi gør boligen grønnere, til også at spørge, hvor meget bolig vi egentlig behøver.

Tilstrækkelighed, ikke afsavn

Der findes ikke ét antal kvadratmeter, der udgør den rigtige bolig for alle.

Behovet for plads afhænger af vores liv. Hvor mange bor sammen? Arbejder vi hjemme? Har vi børn? Har vi ofte gæster? Hvilke funktioner skal hjemmet rumme?

Derfor handler boligsufficiens også om boligkvalitet.

Den danske antropologiske undersøgelse Er Arealet Idealet? viser, at boligdrømme i høj grad handler om kvaliteter som lys, luft, fleksibilitet, udsyn og mulighed for gæster. De kvaliteter forbindes ofte med mere plads, selv om de ikke nødvendigvis kræver det.

Undersøgelsen viser samtidig, at mindre boliger kan blive fravalgt, hvis de opleves som ufleksible og svære at tilpasse forskellige livsfaser.

Det Kongelige Akademis undersøgelser af nybyggede parcelhuse peger tilsvarende på betydningen af oplevet arkitektonisk kvalitet, blandt andet lys, rumlighed, funktion og atmosfære, når vi skal forstå, hvorfor parcelhuset og de store boliger er attraktive.

Spørgsmålet er derfor ikke bare: Hvor få kvadratmeter vi kan bo på?

Men nærmere: Hvor godt fungerer kvadratmeterne for os?

Når boligdrømmen vokser

Boligsufficiens handler ikke kun om de huse, der allerede står. Det er mindst lige så relevant, når vi overvejer og planlægger at bygge nyt.

Her er typehusbranchen en vigtig aktør, fordi den er med til at forme både boligdrømmen og de kvadratmeter, der bygges.

I Danmark er de nybyggede parcelhuse blevet markant større. CONCITO opgør, med data fra Danmarks Statistik, at et nyopført parcelhus i gennemsnit voksede fra omkring 137 m² i 1990 til 208 m² i 2024. Samtidig er danskernes samlede boligareal vokset betydeligt hurtigere end befolkningen. Det betyder, at vi samlet set har fået stadig flere boligkvadratmeter til rådighed pr. person.

Det rejser et centralt sufficiensspørgsmål:

Hvis vi vælger at bygge nyt, hvor stort behøver vi så at bygge?

Det store nybyggede familiehus kan passe rigtig godt til en periode med hjemmeboende børn og meget aktivitet i huset. Men huset har en langt længere levetid end den enkeltstående familiesituation, det oprindeligt bliver bygget til.

Børnene flytter hjemmefra en dag, husstanden bliver naturligt mindre og arbejdslivet ændrer sig. Nye generationer skal en dag overtage huset.

Derfor kan boligsufficiens også handle om at tænke boligens næste kapitler ind fra begyndelsen.

• Kan rummene skifte funktion på sigt?

• Kan huset fungere godt, når der bliver færre beboere?

• Kan det senere deles eller opdeles?

• Kan en del af boligen bruges af en lejer eller en anden husstand?

• Kan de kvaliteter, familien drømmer om, skabes på færre kvadratmeter, der fungerer lige så godt eller bedre?

Et bæredygtigt hus skal ikke kun passe til familiens situation, på det tidspunkt det bliver bygget. Det skal kunne følge med, når livet naturligt forandrer sig.

Det eksisterende som en del af løsningen

Boligsufficiens handler samtidig om at få mere ud af den bygningsmasse, vi allerede har.

EU-Kommissionens rapport Sufficiency in the building sector undersøger netop, hvordan bedre udnyttelse af eksisterende bygninger kan være et alternativ til nybyggeri.

Blandt de konkrete strategier er omdannelse af tomme bygninger til boliger, aktivering af uudnyttede ejendomme, boligdeling og opdeling af enfamiliehuse til to eller flere boliger.

Nyere international forskning om sufficiens i enfamiliehuse peger tilsvarende på flere mulige veje, når en bolig ikke længere passer til husstanden: 

• at flytte til en mindre bolig

• at ombygge huset til flere selvstændige boliger

• at dele dele af huset med andre

Her hænger boligsufficiens direkte sammen med flere af de andre begreber i Atterhjem Leksikon:

Rightsizing kan skabe et bedre match mellem bolig og liv.

Boligrotation kan bringe eksisterende boliger i spil for nye husstande.

Delehuse kan give flere mennesker plads på de kvadratmeter, der allerede findes.

Boligsufficiens er dermed ikke én bestemt løsning.

Det er et princip om, at vi, før der bygges flere kvadratmeter, bør undersøge, om de eksisterende, kan bruges bedre.

Hvorfor betyder størrelsen noget for klimaet?

Flere kvadratmeter påvirker klimaet både gennem de materialer og det areal, boligen kræver at opføre og vedligeholde, og gennem den energi, der bruges til opvarmning og drift.

CONCITO viser, at energiforbruget til opvarmning pr. kvadratmeter er faldet markant siden 1990. Men fordi det samlede opvarmede boligareal samtidig er steget, er husholdningernes samlede energiforbrug til opvarmning kun faldet begrænset.

En stor del af gevinsten fra energieffektivisering bliver altså modvirket af, at vi samlet set bruger flere boligkvadratmeter.

Samtidig får materialernes klimaaftryk større betydning, jo bedre vi bliver til at reducere energiforbruget i driften.

CONCITO peger derfor blandt andet på bedre anvendelse af eksisterende boliger, opdeling til flere boliger og et større fokus på selve boligforbruget som veje til handling.

Klimaspørgsmålet er derfor ikke kun: Hvordan bygger vi mere klimavenligt?

Det er også:

Hvor meget bygger vi, og om noget af boligbehovet kan løses i det, der allerede er bygget?

Hvordan kan boligsufficiens se ud?

Boligsufficiens er ikke én bestemt boligform.

Det kan være:

• et mindre nybygget hus, hvor funktionerne er gennemtænkt, og færre kvadratmeter fungerer bedre.
• fleksible rum, der kan skifte funktion gennem livet.
• et hus, der fra begyndelsen er indrettet, så det senere kan deles eller opdeles.
• fælles gæsteværelser, værksteder eller andre faciliteter i boligområdet, så alle funktioner ikke skal eksistere i hver enkelt bolig.
• en familie, der flytter til en bolig, som passer bedre til en ny livsfase.
• et eksisterende stort hus, der opdeles, så flere mennesker kan bo på de samme kvadratmeter.

IPCC og EU-Kommissionens arbejde med sufficiens fremhæver netop bedre udnyttelse, deling, tilpasning og omdannelse af eksisterende bygninger som centrale greb.

Boligsufficiens kan derfor både handle om at bygge mindre nyt og om at få mere ud af det, vi allerede har bygget.

I praksis

Forestil dig en børnefamilie, der skal bygge et nyt hus og har mulighed for at vælge mellem 160 og 220 m².

I stedet for først at spørge, hvor stort huset kan blive, undersøger familien, hvilke kvaliteter og funktioner de faktisk har brug for.

• Kan et rum skifte mellem hjemmekontor og gæsteværelse?

• Kan opbevaring gennemtænkes og integreres optimalt?

• Kan uderummet bliver en aktiv del af boligen?

• Kan huset indrettes, så en del senere kan fungere mere selvstændigt?

På den måde får familien fortsat et hjem med plads til familielivet, gæster og livets foranderlighed, samtidig med at de undgår at bygge kvadratmeter, der kun sjældent bliver brugt.

For tre årtier senere vil børnene være flyttet hjemmefra. Men fordi huset fra begyndelsen blev tænkt fleksibelt, kan forældrene vælge mellem at bruge mindre af huset, indrette en separat boligdel eller dele det med en ny beboer.

Boligsufficiens spørger ikke kun, hvad boligen skal kunne nu, men hvordan den kan blive ved med at være tilstrækkelig, når livet ændrer sig.

Atterhjem forklarer

Boligsufficiens handler ikke om mindst muligt. Det handler om, hvornår nok er nok.

• Nok plads til det liv, vi faktisk lever.
  
• Nok kvalitet til, at boligen føles som et hjem.
  
• Ikke flere kvadratmeter end dem, vi faktisk skaber reel værdi for os.
  

Det gælder både, når vi bygger nyt, og når vi arbejder med den boligmasse, der allerede står.

Måske skal vi ikke altid have mere plads, men bruge den plads, vi har, bedre.

Se også

Rightsizing  ·  Delehus  ·  Boligrotation  ·  Emptynester  ·  Boligareal pr. person  ·  Boligkvalitet  ·  Multifunktionelle kvadratmeter  ·  Underudnyttet bolig  ·  Tomme kvadratmeter  ·  Rebound-effekt

Kilder

Cabeza, L. F. et al. (2022). Chapter 9: Buildings. I Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. IPCC.

European Commission, Directorate-General for Environment, BPIE & Ramboll (2024). Sufficiency in the building sector: For the Whole Life Carbon Roadmap. Final report. Publications Office of the European Union. DOI: 10.2779/5787055.

Esbjørn, A. & Christiansen, S. (2025). Boligens klimaaftryk – en analyse af danskernes voksende boligforbrug med fokus på parcelhuset. CONCITO, november 2025. Research: Katrine Dammand Lund.

Behave Green (2025). Er Arealet Idealet? – en antropologisk undersøgelse af boligarealets betydning i enfamiliehuse. Del af projektet Den gode bolig på færre kvadratmeter, udviklet med CONCITO og Det Kongelige Akademi og støttet af Realdania.

Stylsvig Madsen, U., Hau, I. C., Ejstrup, H., Linde Nielsen, A., Ringgaard Poulsen, C. & Mossin, N. (2026). Oplevet arkitektonisk kvalitet i det gennemsnitsstore nybyggede parcelhus. 2. udgave. Det Kongelige Akademi, Institut for Arkitektur og Teknologi.

Zimmermann, P., Bader, F., Gabriel, J. & Brischke, L.-A. (2026). Sufficient housing in single-family homes: a potential door opener for socioecological transformation of the building sector. ECEEE Summer Study Proceedings. DOI: 10.66506/essp.7-295-26.

Senest fagligt opdateret: september 2026.