Emptynester

Kort fortalt

En emptynester er en forælder, hvis børn er blevet voksne og er flyttet hjemmefra.

Begrebet beskriver først og fremmest en livsfase.

At være emptynester siger ikke i sig selv noget om alder, boligtype eller om selve overgangen fra at have hjemmeboende børn og til at de er flyttet hjemmefra opleves positivt eller negativt.

På engelsk skrives begrebet normalt empty nester, men i Danmark har man sammenskrevet ordene og anvender "emptynester".

Boligmæssigt er livsfasen interessant, fordi husstanden kan ændre sig markant fra den ene dag til den anden, mens boligen forbliver den samme.

Fra familiefase til boligfase

Begrebet emptynester kommer af ordene empty = tom og nest = rede. Det har længe været brugt om mennesker, der befinder sig i fasen af familielivet, der begynder, når børnene forlader familiehjemmet for at stå på egne ben. Forskningen betragter dette som en livsfase, hvor både hverdagsliv, forældrerolle og relationer typisk ændrer sig. 

For nogle kan denne overgang være forbundet med savn og tab, mens andre oplever større frihed eller lettelse. 

Emptynester skal ikke forveksles med "empty nest syndrome", der bruges om de negative følelsesmæssige reaktioner, nogle forældre kan opleve, når børnene flytter. Selve betegnelsen emptynester beskriver blot livsfasen.

I et boligperspektiv åbner denne overgang et nyt spørgsmål:

Passer den bolig, der er blevet skabt omkring familielivet, stadig til det liv, der skal leves nu?

Emptynesters i danske parcelhuse

I 2026 satte BUILD ved Aalborg Universitet sammen med Sweco Architechts meget konkret fokus på gruppen med rapporten Bedre udnyttelse af eksisterende parcelhuse gennem boligrotation: Flyttemønstre og nye boformer blandt emptynesters i enfamiliehuse.

Her afgrænsede de målgruppen til personer over 55 år uden hjemmeboende børn, som bor i enfamiliehuse. Rapporten bygger på registerdata om flyttemønstre fra 2014 til 2023, en spørgeundersøgelse med 337 emptynesters som respondenter, der alle er flyttet fra sit parcelhus. Herudover 11 kvalitative interviews med personer i målgruppen.

Rapporten opgør, at der i 2023 boede omkring 970.000 personer over 55 år uden hjemmeboende børn i danske parcelhuse. Gruppen har i gennemsnit omkring 83 m² bolig pr. person, hvor man på landsplan har omkring 57 m² bolig pr. person. Ifølge rapporten har emptynesters i parcelhuse det højeste boligforbrug blandt de undersøgte befolkningsgrupper.

Dette høje boligforbrug betyder ikke nødvendigvis, at de enkelte beboere oplever deres bolig som værende for stor. Samtidig rummer et hus for mange mennesker både minder, identitet, gæster, hobbyer, familieliv og en stærk tilknytning til lokalområdet.

Den antropologiske undersøgelse Er Arealet Idealet? – en antropologisk undersøgelse af boligarealets betydning i enfamiliehuse viser netop, at følelser, minder, økonomi og selve besværet ved en flytning er med til at forklare, hvorfor mennesker kan blive boende i store boliger, selv når deres behov ændrer sig markant. 

Når huset ikke ændrer sig med livet

Parcelhuset er ofte valgt som bolig i forbindelse med en periode som børnfamilie, hvor der er behov for flere soveværelser, plads til familielivet, opbevaring, have og gode vaskefaciliteter. Mange drømmer om en nærmiljø med legekammerater på villavejen, direkte adgang til egen have og med institutioner og skole tæt på.

Når børnene flytter hjemmefra, forbliver huset samme størrelse. Taget skal stadig vedligeholdes, haven skal stadig passes. Huset skal stadig opvarmes, også selvom dele af det ikke længere bruges, så økonomien omkring boligen fortsætter.

Det kan tilsammen være med til at skabe et forringet match mellem boligen og det hverdagsliv, beboerne ønsker at leve.

Det er præcis her, at emptynester begrebet bliver interessant, da det kan være et naturligt tidspunkt at spørge:

Hvad skal boligen kunne i dette næste kapitel?

Hvorfor flytter man ikke bare?

Det korte svar er, fordi en bolig ikke kun er kvadratmeter.

BUILD og Swecos undersøgelse viser, at emptynesters generelt har en stærk tilknytning til deres bolig og lokalområde, samt at flyttemobiliteten falder med alderen. Blandt de emptynesters, der var flyttet, angav 29 %, at de først begyndte at overveje en flytning 10 år efter, at det sidste barn var flyttet hjemmefra.

Samtidig handler det ikke nødvendigvis om manglende lyst til at bo mindre. Det handler også om, hvad man reelt kan flytte til.

Den nyere forskning peger på efterspørgsel efter boliger med færre kvadratmeter og mindre vedligehold, men stadig med kvaliteter som god beliggenhed, privat uderum, mulighed for fællesskab og gode fællesfaciliteter. Mange af de yngre emptynesters identificerer sig ikke med den traditionelle forestillinger om at flytte i en seniorbolig i klassisk forstand.

Projektet Er Arealet Idealet? peger i samme retning, nemlig at mindre boliger lettere bliver attraktive, hvis de opfylder alle de kvaliteter, som mennesker forbinder med et godt hjem. Særligt hvis de samtidig er tilgængelige i eller tæt på de lokalområder, hvor mennesker allerede føler sig hjemme.

Derfor er udfordringen ikke kun: Hvordan får vi flere til at flytte?

Men også: 

Hvilke boliger, muligheder og fortællinger skal der til, før det næste boligvalg føles som en gevinst frem for et tab?

Flytte, dele eller forandre?

I boligdebatten forbindes emptynesters ofte med boligrotation. Hvis mennesker flytter fra et stort parcelhus til en mindre bolig, kan huset blive tilgængeligt for eksempelvis en børnefamilie.

Men flytning er kun én mulighed.

BUILDs bredere arbejde med rightsizing af enfamiliehuset beskriver tre forskellige strategier til at skabe et bedre match mellem mennesker og bolig: re-location, hvor man flytter, re-union, hvor flere deler boligens kapacitet, og re-structuring, hvor hus eller grund fysisk forandres.

For en emptynester kan næste boligkapitel derfor eksempelvis være:

• at flytte til en mindre og mere passende bolig
• at blive boende og dele huset med andre
• at indrette en selvstændig boligdel til udlejning fx familie
• at ændre planløsningen, så huset fungerer bedre for én eller to personer
• at blive boende som hidtil, fordi boligen stadig passer

Rightsizing handler ikke nødvendigvis om at flytte fra huset. Det kan også handle om at få huset til at følge med livet.

Hvorfor er det vigtigt?

Emptynesters er en vigtig del af boligdebatten i både et personligt og et samfundsmæssigt perspektiv.

For den enkelte kan et nyt boligvalg fx betyde mindre vedligeholdelse, lavere boligforbrug, en bedre økonomi eller muligheden for mere nærhed og fællesskab.

For samfundet har gruppens boligvalg betydning for, hvordan den eksisterende boligmasse bliver brugt. Omkring 45.000 flytninger fra parcelhuse blandt emptynesters om året frigør ifølge 2026-rapporten cirka 1,7 mio. m² eksisterende boligareal. Når gruppen flytter, reducerer den i gennemsnit sit boligareal med omkring 41 m² pr. husstand, svarende til mere end en fjerdedel.

Det kan skabe flyttekæder og mindske behovet for at imødekomme hele efterspørgslen efter familieboliger gennem nybyggeri. Rapporten beregner, at hvis flyttefrekvensen for emptynesters i parcelhuse blot kom på niveau med emptynesters i andre boligtyper, ville der årligt kunne frigøres et yderligere boligareal svarende til omkring 5.000 parcelhuse på 180 m². Det er en beregnet potentiel effekt, ikke en prognose for, hvad der faktisk vil ske.

Klimaperspektivet handler samtidig om mere end opvarmning. CONCITO peger på, at voksende boligkvadratmeter pr. person øger både ressourceforbrug og bygningernes indlejrede klimaaftryk. De peger også på, at energieffektivisering delvist er blevet modvirket af et voksende samlet opvarmet boligareal.

Ikke kun en flytteopgave

Boligrotation ser på, hvordan mennesker kan bevæge sig mellem boliger. Men fra boligejerens perspektiv kan spørgsmålet lige så godt være, hvordan boligen kan ændre sig og tilpasses menneskene.

For nogle vil den rigtige løsning være at sælge huset og flytte.

For andre vil den rigtige løsning være at ombygge, dele huset, invitere en ny generation ind eller bruge rummene på en helt anden måde.

Det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet.

Det interessante er at skabe flere reelle valgmuligheder, før huset bliver en byrde eller beslutningen bliver akut og tages forhastet.

I praksis

Forestil dig et par, som har boet i deres hus i næsten 30 år. Børnene er flyttet, men kommer stadig hjem med partnere og børnebørn.

Parret holder af huset, haven og naboerne og har ikke lyst til at flytte. Men tre værelser står det meste af tiden tomme, haven kræver det samme arbejde, som energien ikke længere rækker til og en stor del af huset bruges sjældent, mest til opbevaring.

Én mulighed er at parret flytter til en mindre bolig i lokalområdet, men der er ikke så mange mindre boliger udbudt.

En anden mulighed er at parret omdanner en del af huset til en mere selvstændig bolig til eksempelvis en lejer der kunne være en af de voksne børn med partner eller en enlig forælder med børn.

En tredje mulighed er at parret bliver boende, men ændrer boligens indretning og rumfordeling, så den passer bedre til deres hverdagsliv.

Atterhjem forklarer

Børnene er flyttet og huset står uforandret.

At være emptynester betyder ikke nødvendigvis, at tiden er kommet til at flytte.

Det betyder, at sammenhængen mellem liv og bolig har ændret sig, og at dette netop kan være en anledning til at se på boligen med nye øjne.

Skal du flytte videre, blive boende som nu eller lade huset tage hul på sit næste kapitel sammen med dig?

Se også

Rightsizing  ·  Boligrotation  ·  Delehuse  ·  Boligdeling  ·  Downsizing  ·  Ageing in place  ·  Boligsufficiens  ·  Tomme kvadratmeter  ·  Re-location  ·  Re-union  ·  Re-structuring

Kilder

Jensen, J. O., Mechlenborg, M., Javakhishvili-Larsen, N., Wendelboe, N. T. & Hebsgaard, T. (2026). Bedre udnyttelse af eksisterende parcelhuse gennem boligrotation: Flyttemønstre og nye boformer blandt emptynesters i enfamiliehuse. Sweco Architects. 85 s. DOI: 10.54337/aau.boligrotation.emptynesters. Udarbejdet i samarbejde mellem Sweco Architects og BUILD, Aalborg Universitet, for Bevar Mere.

Mechlenborg, M., Bonderup, S. & Jensen, J. O. (2026). Rightsizing af enfamiliehuset: Internationale erfaringer med re-union (boligdeling), re-location (flyttemobilitet) og re-structuring (blød fortætning). BUILD Rapport 2026:10, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.

Behave Green (2025). Er Arealet Idealet? – en antropologisk undersøgelse af boligarealets betydning i enfamiliehuse.Del af Den gode bolig på færre kvadratmeter, udviklet sammen med CONCITO og Det Kongelige Akademi, støttet af Realdania.

Esbjørn, A. & Christiansen, S. (2025). Boligens klimaaftryk – en analyse af danskernes voksende boligforbrug med fokus på parcelhuset. CONCITO, november 2025.

Cambridge University Press & Assessment (u.å.). Empty nester. I Cambridge Dictionary. Tilgået 24. september 2026.

Senest fagligt opdateret: september 2026