Generationsbolig

Kort fortalt

En generationsbolig er en bolig, hvor to eller flere generationer, ofte fra samme familie, bor tæt sammen med mulighed for både fællesskab og et selvstændigt hverdagsliv.

Det kan være forældre og voksne børn, bedsteforældre og børnebørn, søskende med familier eller andre familiekonstellationer på tværs af generationer.

Boligformen kan typisk spænde fra én fælles bolig med private afdelinger til to eller flere næsten selvstændige boliger under samme tag eller på samme ejendom.

Pointen er ikke nødvendigvis at blive én husstand. Det handler om at kunne være en naturlig del af hinandens hverdag, uden at skulle være sammen om alt.

Et praksisbegreb med flere forskningsmæssige slægtninge

'Generationsbolig' er ikke et entydigt defineret forskningsbegreb eller én bestemt boligtype. I dansk praksis bruges ordet om forskellige måder at organisere boliger på tværs af generationer.

Selve fænomenet er heller ikke nyt, for familier har på tværs af generationer boet sammen længe før betegnelsen generationsbolig blev almindelig. I forskningen har man i årtier undersøgt multigenerational households og intergenerational coresidence. Et forskningsreview af Jennifer Reid Keene og Christie Batson fra 2010 beskriver blandt andet, hvordan økonomi, omsorgsbehov, familierelationer og sociale normer kan have betydning for, at voksne børn, forældre og børnebørn vælger eller har behov for at bo sammen.

I nyere forskning bruges flere beslægtede betegnelser:

Multigenerational living handler typisk om flere generationer i samme familie.

Intergenerational housing kan også dække boligformer, hvor mennesker fra forskellige generationer bor tæt, uden at være i familie.

Et systematisk review fra Jones, Pugh, Bell og Wong fra 2025 viser samtidig, at forskningen ikke bruger én fælles definition af multigenerational living. Det er derfor mere præcist at behandle generationsboligen som et praksis- og boligudviklingsbegreb, og så bruge den internationale forskning til at forstå de boligformer og relationer, begrebet dækker over.

Ikke én bestemt boligtype

Generationsboliger kan se meget forskellige ud. Det kan fx være:

• Et stort enfamiliehus med private afdelinger og fælles køkken.

• Et hus opdelt i to selvstændige boliger.

• En mindre bolig, der bygges til et eksisterende hus.

• To boliger på samme ejendom med fælles have eller andre funktioner.

Bevar Mere viser med en flergenerationsbolig i Espergærde én konkret model. Her er et eksisterende enfamiliehus blevet renoveret og suppleret med en mindre seniorbolig. Den yngre familie bor i den oprindelige bolig, mens familiens mormor har sin egen bolig med køkken, bad og privat udeareal. Familien bor dermed tæt, men i to selvstændige hjem.

Bolius har tilsvarende formidlet danske familier, der har indrettet større huse til flere generationer. I deres cases er ønsket om nærhed koblet med et tydeligt behov for privatliv og separate boligområder.

Det afgørende er ikke én bestemt planløsning, men mere balancen mellem nærhed, fællesskab og muligheden for at have sit eget hjem.

Nærhed uden at skulle dele alt

En generationsbolig kan altså være én samlet husstand, men den kan også bestå af to eller flere mere selvstændige boligdele.

Hvor meget der deles, afhænger af dem, der skal bo der.

Nogle ønsker fælles køkken, have og opholdsrum. Andre ønsker hver sit køkken, bad og hoveddør, men måske en fælles have, et bryggers, et værksted eller andet fælles areal.

Forskning af Amanda Gale og Nam-Kyu Park i multigenerationelle hjem har netop undersøgt spændet mellem ønsket om samvær og behovet for privatliv. Deres arbejde peger på, at boligens fysiske udformning har betydning for, om begge dele kan fungere i hverdagen.

Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun: Hvor meget kan vi dele?

Men også: Hvad vil vi gerne dele, og hvad skal være vores eget?

Generationsbolig og intergenerationelt bofællesskab

En generationsbolig tager i dansk praksis ofte udgangspunkt i flere generationer af samme familie.

Et intergenerationelt (aldersblandet) bofællesskab samler derimod mennesker fra forskellige generationer, som ikke nødvendigvis er i familie.

I Danmark har Anna Falkenstjerne Becks ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet fra 2025 undersøgt netop aldersblandede bofællesskaber og deres udvikling, organisering og beboernes motivationer. Det er et beslægtet forskningsfelt, men ikke det samme som generationsboligen i familiemæssig forstand.

Et nyere systematisk review af Lee, Vaid og Shin fra 2026 gennemgår 20 studier af intergenerationelle boligmiljøer. De peger på mulige gevinster omkring sociale relationer, holdninger mellem generationer og livskvalitet, men understreger samtidig, at forskningen stadig er relativt ung, og at vi ved mindre om præcis, hvordan det byggede miljø påvirker samspillet mellem generationer.

Begreberne ligger altså tæt på hinanden, men beskriver ikke nødvendigvis den samme boligform.

I forskningen i dag

Forskningen giver ikke belæg for at sige, at det automatisk er bedre at bo på tværs af generationer. Tværtimod viser nyere reviews, at resultaterne varierer meget.

Det systematiske review fra Jones m.fl. fra 2025 samlede 62 studier om multigenerationelt samliv og mental sundhed. Resultaterne var ikke entydige, og forskerne fremhæver blandt andet forskelle i definitioner, boligforhold og familiens situation som mulige forklaringer.

Dette er en vigtig nuance.

Generationsboligen kan skabe muligheder for støtte, nærhed og fællesskab, men den kan også skabe nye krav til privatliv, økonomi, omsorg og forventningsafstemning.

Det er hermed ikke selve det at bo tæt på familien, der skaber en god generationsbolig. Det afhænger af boligen, relationerne og den måde hverdagen organiseres på.

Hvorfor er generationsboligen interessant nu?

Vores boligbehov ændrer sig gennem livet:

• Børn flytter hjemmefra.

• Nye familier opstår.

• Forældre bliver ældre.

Nogle ønsker mere nærhed til børn og børnebørn, mens yngre familier kan have behov for andre boligmuligheder og mere støtte i hverdagen.

Samtidig peger OECD på behovet for mere aldersinkluderende og varierede boligtyper, der gør det muligt for mennesker at finde boliger, som passer til forskellige livsfaser, uden nødvendigvis at skulle forlade deres lokalområde. OECD kobler dette til blandt andet rightsizing, tilgængelighed og forskellige former for fællesskabsorienteret bolig.

Generationsboligen kan være én af flere måder at skabe denne fleksibilitet på.

Den kan forbinde bolig, familie og livsfaser på en anden måde end forestillingen om, at hver husstand nødvendigvis skal have sit eget hus.

Hvad kan en generationsbolig give?

En generationsbolig kan skabe forskellige former for værdi, men gevinsterne afhænger af boligens udformning, relationerne mellem beboerne og de forventninger, man har til hinanden.

Der kan være mulighed for mere naturlig kontakt mellem generationerne, hjælp med børn eller praktiske opgaver og større tryghed ved at have familie i nærheden.

I Espergærde-casen beskriver den ældre beboer eksempelvis, hvordan det giver hende tryghed ikke længere at være alene i huset, samtidig med at hun har sin egen bolig. Bevar Mere

Der kan også være økonomiske muligheder i at dele en ejendom eller bruge eksisterende kvadratmeter på nye måder. Men generationsboligen er ikke nødvendigvis billig eller enkel at etablere. En nyere dansk case med ti personer fordelt på tre generationer viser blandt andet udfordringer med finansiering og med et bolig- og banksystem, der ikke altid er indrettet til denne type boligprojekter. Bolius

Muligheden er heller ikke lige tilgængelig for alle. At etablere en generationsbolig kan kræve boligformue, finansiering og en ejendom, der fysisk og planmæssigt kan rumme løsningen.

Hvad kræver det af relationerne?

Før man tegner eller bygger, er det værd at afklare, hvordan man faktisk ønsker at bo sammen.

• Hvor ofte forventer vi at spise sammen?

• Hvem hjælper med hvad?

• Kan børnebørnene gå ind og ud mellem boligerne?

• Hvordan fordeles udgifter og vedligeholdelse?

• Hvad er fælles, og hvad er privat?

• Hvad sker der, hvis én generation får en ny partner, ønsker at flytte eller får behov for pleje?

Der findes ikke én rigtig model. Men forskning og danske praksiscases peger begge på betydningen af privathed, autonomi og klare forventninger. Taylor & Francis Online

En god generationsbolig kræver derfor ikke kun en god plantegning. Den kræver også gode grænser.

Generationsboligen som del af det eksisterende

For Atterhjem er generationsboligen særlig interessant, når den kan opstå ved at gentænke et hus, der allerede står.

Et enfamiliehus kan være bygget til en børnefamilie, men behøver ikke nødvendigvis blive ved med at fungere som bolig for én husstand gennem hele sin levetid.

Når livet ændrer sig, kan huset måske ændre sig med.

Bevar Meres Espergærde-case viser netop, hvordan et eksisterende enfamiliehus kan renoveres og suppleres, så det rummer flere personer og to boliger frem for at blive revet ned og erstattet af et større nyt hus. Bevar Mere

Det åbner for et andet blik på det klassiske familiehus:

Et hus, der engang blev bygget til én familie i én livsfase, kan måske rumme flere generationer og flere livsfaser over tid.

Regler og organisering

Der er forskel på at bo flere generationer sammen i én bolig og på at etablere flere egentlige boligenheder.

BBR definerer en bolig- eller erhvervsenhed som et sammenhængende areal i en bygning med selvstændig adgang og tilknyttet adresse. Instruks BBR

Hvis et enfamiliehus ændres, så der etableres flere boligenheder eller sker andre væsentlige ændringer, kan blandt andet lokalplan, byggetilladelse, brandforhold, konstruktioner, lydforhold og registrering blive relevante. Bygningsreglementet understreger generelt, at ombygninger skal overholde de relevante tekniske krav, og at ændringer i eksempelvis brandmæssige forudsætninger kan udløse yderligere dokumentationskrav. Bygningsreglementet

Ejerform og økonomi skal også tænkes ind. Nogle løsninger organiseres som én ejendom og én husstand, mens andre kan involvere eksempelvis sameje eller ideelle anparter. Bolius' danske cases viser, at juridisk rådgivning og finansiering derfor kan være lige så centrale som selve arkitekturen. Bolius

Relevante fagligheder kan afhængigt af projektet være arkitekt/bygningsrådgiver, kommune, advokat, bank eller realkreditinstitut, landinspektør samt konstruktions- eller brandrådgiver.

I praksis

Et par har boet i deres hus i mere end 30 år.

Børnene er flyttet hjemmefra, og flere af husets værelser bruges kun lejlighedsvis. Deres voksne datter bor med sin partner og to børn et andet sted i byen.

Familien vil gerne være tættere på hinanden, men ingen ønsker at bo som én stor husstand.

I stedet undersøger de, om huset kan indrettes anderledes.

Forældrene får en mindre boligdel med eget køkken, bad, opholdsrum og udeareal. Den yngre familie overtager hoveddelen af huset. De deler haven og et værksted, men har ellers hver deres hjem.

Bedsteforældrene kan blive i et område, de kender. Børnebørnene får familien tættere på. Og huset, der tidligere rummede én børnefamilie, får plads til en ny fase.

De bor ikke nødvendigvis sammen. De bor tæt nok på til, at hverdagen kan deles, når de ønsker det.

Atterhjem forklarer

Generationsboligen handler ikke først og fremmest om, hvor mange generationer der kan være under samme tag.

Den handler om at skabe den rigtige balance mellem nærhed og selvstændighed.

Plads til at hjælpe hinanden.
Plads til at være en naturlig del af hinandens hverdag.
Og plads til stadig at have sit eget hjem.

Nærhed behøver ikke betyde, at man skal være sammen om alt.

Se også

Delehuse  ·  Boligdeling  ·  Rightsizing  ·  Ageing in place  ·  Fleksibel bolig  ·  Boligopdeling  ·  Intergenerationelt bofællesskab  ·  Re-union

Kilder

Keene, J. R. & Batson, C. D. (2010). Under One Roof: A Review of Research on Intergenerational Coresidence and Multigenerational Households in the United States. Sociology Compass, 4(8), 642-657. DOI 10.1111/j.1751-9020.2010.00306.x.

Gale, A. & Park, N.-K. (2010). Desired and Achieved Privacy and Interaction in Multigenerational Homes. Housing and Society, 37(1), 25-41.

Beck, A. F. (2025). Another Way of Living: Danish Intergenerational Co-housing. Ph.d.-afhandling, Aalborg University Open Publishing. DOI 10.54337/aau781271796.

Jones, A., Pugh, D., Bell, V. & Wong, K. K.-Y. (2025). Multigenerational Living and Mental Health Outcomes of Working-Age Adults and Children: A Scoping Systematic Review. Health & Social Care in the Community. DOI 10.1155/hsc/7513142.

Lee, D., Vaid, U. & Shin, J.-H. (2026). Exploring Intergenerational Interactions in Residential Environments: A Systematic Scoping Review. HERD, 19(3), 208-229. DOI 10.1177/19375867261431346.

OECD (2025). Cities for All Ages. OECD Urban Studies, OECD Publishing, Paris. DOI: 10.1787/f0c8fefa-en.

Bevar Mere (2024). Flergenerationsbolig i Espergærde. Fra enfamiliehus fra 1960'erne til moderne bolig for tre generationer. Case under Bevar Mere.

Andersen, M. (2020). Tre generationer under samme tag. Videncentret Bolius, ajourført 6. juli 2020.

Marott, P. (2025). 10 personer deler et stort hus: Sådan lykkedes det tre generationer at flytte sammen. Dansk praksiscase. Videncentret Bolius, 1. juli 2025.

BBR Instruks. 2.2.3 Niveau for bolig- eller erhvervsenheder. Officiel BBR-vejledning.

Bygningsreglementet BR18. Eksempelsamling om ombygninger og andre forandringer – for etageboligbyggeri samt enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Afsnit 3 om enfamiliehuse. Bygningsreglementet.

Senest fagligt opdateret: september 2026.