Ydelser

Jeg rådgiver private boligejere, delehusinteresserede og samarbejdspartnere i de tidlige faser, hvor idéer, behov og rammer skal undersøges, før der træffes store beslutninger.

Min styrke ligger i at lytte, spørge ind og skabe overblik. Jeg hjælper med at kortlægge behov, udfordre antagelser, udpege potentialer og kvalificere idéer, så næste skridt bliver mere tydeligt.

Atterhjem tilbyder ikke færdige pakkeløsninger eller standardforslag. Huse, mennesker og hverdage er forskellige. Derfor tager rådgivningen altid udgangspunkt i det konkrete hjem, de konkrete behov og den værdi, der allerede findes.

Private boligejere

Til dig, der gerne vil bruge dit hjem bedre.


Måske står du i en ny livsfase. Måske er huset blevet for stort, for småt, for opdelt eller bare svært at se klart. Måske overvejer du at bygge om, flytte rundt, skabe mere ro i hverdagen eller få øje på muligheder, du endnu ikke kan formulere helt.

Atterhjem kan hjælpe med:

  • behovsafklaring i din situation

  • inspiration til at reflektere over boligen

  • rumlig sparring ud fra det eksisterende

  • prioritering af muligheder

  • idéudvikling ud fra i dine drømme for hverdagslivet

  • skitser og planløsninger

  • procesoverblik

  • forberedelse før dialog med arkitekt, håndværker, bank eller kommune


Nogle gange er næste skridt en ombygning. Andre gange er det en mere simpel justering, en ny måde at bruge rum på eller en beslutning om ikke at gå videre. 

Målet er ikke at gøre mest muligt, men dét, der giver bedst mening for dig, huset og hverdagen der leves heri.

Delehus projekter

Til dig, der overvejer at dele eller opdele dit hus.


Når et eksisterende hus skal deles med andre for en periode eller opdeles mere permanent, begynder arbejdet med at se huset på ny. Der skal være blik for både fællesskab og privatliv, adgangsforhold, funktioner, økonomi, hverdagsliv og fremtidige behov.

Atterhjem kan hjælpe med:

  • tidlig afklaring af delehuspotentiale
  • kortlægning af boligens rum og muligheder
  • idéer til opdeling, adgang og fælles/privat brug
  • sparring om hverdagsliv, grænser og fællesskab
  • visuelle skitser og scenarier
  • overblik over næste skridt
  • forberedelse før dialog med kommune, bank, jurist, arkitekt eller håndværkere


Rådgivningen kan bruges, hvis du er nysgerrig på at dele huset med familie, venner, lejere eller andre bofæller. 

Min rådgivning kan afsøge dine muligheder og skabe overblik over din konkrete proces, hvis du vil undersøge, om huset på sigt kan opdeles mere permanent. Herunder at få taget de nødvendige snakke om det at dele eller opdele, så det bliver et aktivt valg.

Projekter og samarbejder

Til kommuner, organisationer og andre professionelle aktører.


Atterhjem indgår i projekter, der arbejder med bedre udnyttelse af eksisterende boliger, boligforandring, delehuse, boligrotationsprogrammer, skabelse af fællesskabsdrevne boligområder og generelt åbne op for nye måder at bo på.

Atterhjem kan bidrage med:

  • projektudvikling
  • projektledelse eller delprojektledelse
  • udvikling af rådgivningsforløb
  • borgerdialog og workshops
  • interviews og brugerindsigter
  • visuelle procesmaterialer
  • formidling og læringsmateriale
  • udvikling af guides, kursusindhold og projektkommunikation
  • samarbejde om pilotprojekter og borgerrettede indsatser


Atterhjem tilgangen er udviklet i tæt samspil med mit arbejde i DelHus, hvor vi er drevet af at gøre det lettere for boligejere at dele, opdele og gentænke deres hjem.

I den forbindelse kan det være relevant for:

- Dig, der arbejder med byplanlægnings-projekter i en kommune.

- Dig, der deler denne agenda, men ikke ved hvor du skal starte eller har brug for sparring.

Sådan kan et forløb se ud


Et samarbejde kan være et enkelt sparringsmøde, en tidlig screening for nye muligheder, en procesafklaring eller et længere projektforløb.

Ofte giver det god mening at vi mødes fysisk i din bolig eller et sted i relation til projektet. Andre gange fungerer et onlinemøde fint, særligt ved indledende sparring, afklaring eller tidlig projektudvikling.

Hvis der er behov for andre fagligheder, henviser gerne til eller samarbejder med relevante aktører, fx arkitekter, jurister, ingeniører, byggesagsrådgivere, håndværkere eller andre specialister.

Atterhjem arbejder især i de tidlige faser, hvor spørgsmålene stadig er åbne, og hvor det er vigtigt at få overblik, før idéer bliver til projekter og dermed store, omkostningstunge beslutninger.

Kontakt


Har du et hjem, en idé eller et projekt, der kalder på mit blik på dine muligheder?


Skriv til: kontakt@atterhjem.dk