Retrofit cohousing
Kort fortalt
Retrofit cohousing beskriver en boligform, hvor eksisterende boliger og boligområder gradvist organiseres mere fælles. Beboerne beholder typisk deres egne hjem, men begynder at dele mere af det, der ligger mellem dem.
Et bofællesskab behøver ikke nødvendigvis at begynde med en tom byggegrund eller et nyt boligprojekt i en stor eksisterende bygning.
Det kan også vokse frem i et helt almindeligt parcelhuskvarter, hvor mennesker allerede ejer og bor i deres huse.
Måske begynder det med to naboer, der åbner hækken mellem haverne. Senere deles et skur, et drivhus eller et opholdsareal. Med tiden kan flere naboer koble sig på, og der kan opstå fælles funktioner, arealer og en mere organiseret form for fællesskab.
Boligerne bliver stående, og beboerne beholder deres egne hjem. Det er måden, man bruger og deler området imellem dem på, der begynder at forandre sig.
I stedet for at bygge et nyt bofællesskab fra bunden tager retrofit cohousing altså udgangspunkt i de huse, haver og naboskaber, der allerede findes.
Hvad betyder retrofit cohousing?
Retrofit betyder i denne sammenhæng at tilpasse noget eksisterende til nye behov.
Cohousing betegner en boligform, hvor beboerne har deres egne hjem og samtidig deler faciliteter, aktiviteter og ansvar for fællesskabet.
Boligforsker Angela Sanguinetti beskriver i 2015 retrofit cohousing som en model, der genbruger den eksisterende boligmasse. Husene og rummene kan tages i brug på nye måder, tilpasses og suppleres, så de understøtter et fælles hverdagsliv. Den sociale forandring er altså central her.
Fred H. Olson, som har beskrevet og samlet erfaringer med retrofit cohousing, fremhæver, at det er relationerne mellem beboerne, der forandres, også når selve bygningerne kun ændres lidt.
På dansk kan begrebet derfor forklares som:
Bofællesskab, der udvikles med udgangspunkt i eksisterende boliger og naboskaber.
Hvordan kan det se ud?
Beboerne beholder deres private hjem, men skaber fælles muligheder på tværs. Det kan eksempelvis være:
Haver, der forbindes med låger eller stier, så der dannes fælles opholdsarealer.
Et eksisterende rum fx et udhus eller et haveområde, der indrettes til fællesspisning, overnattende gæster eller kontor til hjemmearbejde.
Et fælles værksted, skur med haveredskaber eller vaskefaciliteter, som flere husstande deles om.
Faste fælles måltider, arbejdsdage eller aftaler om brug og vedligeholdelse af det fælles.
Fællesskabet kan begynde i det små og udvikle sig over tid. Både de nuværende beboere og nye mennesker, der flytter til, kan være med til at forme fællesskabet.
En årlig vejfest eller en fælles plæneklipper er i sig selv ikke et bofællesskab. I retrofit cohousing bliver delingen en mere varig del af måden at bo på, med fælles beslutninger og ansvar. Samtidig skal der være plads til at lukke døren og være sig selv.
Et eksempel: N Street Cohousing
N Street Cohousing i Davis, Californien, er et konkret eksempel på denne udvikling. Ifølge fællesskabets egen historik begyndte det i 1986 med to nabohuse i et almindeligt boligområde fra 1950'erne.
Flere huse kom gradvist til, efterhånden som de blev tilgængelige. Hegn blev fjernet, og haverne blev forbundet. Beboerne udviklede fælles beslutningsprocesser og faciliteter, samtidig med at de bevarede deres egne hjem.
I dag beskriver N Street blandt andet fællesspisning, fælles vaskefaciliteter og opgaver, som beboerne fordeler mellem sig. Haverne har fortsat individuelle ejere, mens stierne vedligeholdes i fællesskab.
Casen omfatter også nybyggeri: I 2005 blev det oprindelige fælleshus erstattet af et nyt. Betegnelsen retrofit cohousing beskriver her, hvordan fællesskabet er vokset frem i et eksisterende boligområde. Men det er ikke en garanti for, at alle bygninger bevares over tid.
Retrofit cohousing i et dansk parcelhuskvarter?
For Atterhjem åbner tilgangen et spørgsmål:
Hvilke muligheder opstår, hvis vi ser flere nabohuse og haver i sammenhæng?
Et værksted, der sjældent bliver brugt, kan måske få en fælles funktion.
En stor have kan give plads til både private kroge og fælles aktiviteter.
Et ledigt rum i ét hus kan måske opfylde et behov, som flere husstande ellers skulle finde plads til hver for sig.
Der er mange måder at anvende principperne, for der findes ikke én fast model for, hvordan et kvarter skal indrettes. Beboernes ønsker, husenes muligheder og grænserne mellem privat og fælles skal forme løsningen.
Tilgangen kan også kobles med delehuse:
Et delehus handler om at bo flere i et enkelte hus, mens retrofit cohousing handler om at udvikle bofællesskab i eksisterende boliger.
Et opdelt parcelhus kan eksempelvis rumme flere husstande, som samtidig indgår i et fællesskab med nabohusene.
Der kan være stort potentiale for parcelhuskvartererne, hvis der kan arbejdes både med huset og kvarteret: bedre brug af rummene indenfor og flere fælles muligheder på tværs af flere huse.
Fællesskabet skal også organiseres
En åbning i hækken kan skabe en forbindelse, men et mere fælles hverdagsliv kræver også aftaler som:
Hvad er privat, og hvad er fælles?
Hvem betaler og vedligeholder?
Hvordan træffes beslutninger?
Hvor meget forventes den enkelte at deltage?
Hvad sker der, når nogen flytter?
Mazurkiewicz og Andersen undersøgte i 2026, hvad eksisterende boligområder kan lære af tre danske økosamfund. De fremhæver, at fælles rum, organisering og hverdagsvaner skal udvikles i sammenhæng. Erfaringerne skal tilpasses lokalt, fordi beboerne i et almindeligt boligområde ikke nødvendigvis har valgt at bo der, for at kunne indgå i et fællesskab.
Det kan pege på en eksperimenterende tilgang, hvor beboerne kan afprøve samarbejdet i overskuelige skridt og få afklaret forventninger, før de binder sig til større fælles forandringer.
Hvad er potentialet?
Flere veje ind i et bofællesskab.
Sanguinettis amerikanske undersøgelse fra 2015 fandt blandt andet flere lejere, yngre beboere og lavere gennemsnitlig husstandsformue i retrofit cohousing end i de øvrige undersøgte cohousingformer. Det peger på muligheder for at nå en bredere beboergruppe. Resultatet kan dog ikke direkte overføres til danske boligforhold.
Bedre brug af plads og ressourcer.
Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) fremhæver i sin klimarapport fra 2022, at fælles faciliteter og tilpasning af eksisterende bygninger kan indgå i strategier, der mindsker behovet for boligareal, materialer og energi. Her møder retrofit cohousing begrebet boligsufficiens: at skabe gode rammer for livet med et tilstrækkeligt ressourceforbrug.
Om der er en klimagevinst ved retrofit cohousing, afhænger af, hvad forandringen faktisk fører til. Hvis et fælles gæsterum fx erstatter behovet for flere private gæsteværelser eller en tilbygning, kan delingen reducere behovet for fx at bygge til. Men ekstra adgang til fælles faciliteter kombineret med et uændret privat forbrug giver ikke automatisk samme positive klimaeffekt.
Man må altså vurdere den konkrete løsningen, for retrofit cohousing vil ikke altid have en positiv effekt på ressourceforbruget.
Atterhjems perspektiv
Retrofit cohousing giver os et sprog for at udvikle naboskab til fællesskab med afsæt i de huse og deres omgivelser, der allerede fungerer som vores hjem.
Et parcelhuskvarter kan rumme flere måder at bo og være sammen på. Nogle forandringer kræver ombygning, mens andre begynder med en samtale om, hvad vi bruger vores plads til, hvad vi savner i hverdagen eller hvad vi kunne have lyst til deles om.
Husene står der allerede, men spørgsmålet er:
Hvad kan de blive ramme om, når vi tænker dem sammen?
Se også
Bofællesskab · Delehuse · Delte funktioner · Boligsufficiens · Rightsizing · Lokal tilknytning
Kilder
Sanguinetti, Angela (2015). Diversifying Cohousing: The Retrofit Model. Journal of Architectural and Planning Research, 32(1), 68–90. Locke Science Publishing Company. (Officiel publikationspost, University of California, Davis).
Olson, Fred H. (u.å.). Retrofit Cohousing. Minnesota Cohousing, cohousing.org.
N Street Cohousing (u.å.). Our History og Frequently Asked Questions. Fællesskabets egne casebeskrivelser.
Mazurkiewicz, Weronika & Andersen, Michael Asgaard (2026). Eco-communities as socio-spatial laboratories: Lessons for retrofitting low-density housing settlements. Journal of Housing and the Built Environment. Springer Nature. Særligt afsnit 4 og 5 om overførbarhed, organisering og barrierer. DOI: 10.1007/s10901-026-10333-2.
Intergovernmental Panel on Climate Change (2022). Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change.Sjette hovedrapport, arbejdsgruppe III. Cambridge University Press. Kapitel 9: Buildings, s. 953–1048.
Senest fagtigt opdateret: Oktober 2026